Ydelser

Kristinehus tilbyder en række forebyggende og behandlende indsatser målrettet familie, gravide, børn og unge. 

Støtte med mening – til familier, gravide og børn

Kristinehus tilbyder en række forebyggende og behandlende indsatser målrettet familie, gravide og børn. Vores arbejde tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov og tilpasses altid i tæt samarbejde med både familie og kommune.

Vi skaber trygge rammer

På Kristinehus tilbyder vi et trygt og udviklende miljø for forældre og gravide, som har behov for støtte til at arbejde med deres forældreevne og tilknytningen til deres børn. Vores tilgang tager afsæt i den neuroaffektive udviklingspsykologi og kombineres med en systemisk-narrativ metode.

Vi ser forældres og børns udvikling som en dynamisk proces, hvor følelsesmæssig regulering, mentalisering og relationskompetence er centrale omdrejningspunkter. Gennem en forståelse af, hvordan nervesystemet og følelsesmæssige mønstre udvikles, arbejder vi målrettet på at styrke forældrenes evne til at skabe trygge, nærværende og udviklingsstøttende relationer til deres børn.

🤰  Graviditetsforløb

Vi tilbyder støtte til forældre allerede under graviditeten og i tiden efter fødslen.
Støtte kan foregå i hjemmet el. ved indskrivning på Kristinehus

Med fokus på mental sundhed, tilknytning og tryghed arbejder vi forebyggende og styrkebaseret – til gavn for både barn og forældre.

Målrettet sårbare gravide og småbørnsfamilier

👨‍👩‍👧‍👦  Familieanbringelse

Vi tilbyder et trygt og udviklende miljø for forældre og deres barn /kommende barn.
Vores tilgang tager afsæt i den neuroaffektive udviklingspsykologi.

Vi ser forældres og børns udvikling som en dynamisk proces, hvor følelsesmæssig regulering, mentalisering og relationskompetencer er centrale omdrejningspunkter.

Forløbene tilpasses i samarbejde med familie og kommune.

🧸  Støttet og overvåget samvær

Samvær afvikles i hjemlige omgivelser med mulighed for aktiviteter, leg og måltider.

Vi tilbyder både støttede og overvågede samvær med skriftlig samværsrapportering til kommunen.

I trygge rammer hos os eller ude hos familien


🏡  Bostøtte (jf. Serviceloven)

Socialpædagogisk støtte til unge i egen bolig – med fokus på hverdagens praktiske og sociale færdigheder.

Vi arbejder helhedsorienteret og målrettet med selvstændighed, trivsel og inklusion i fællesskaber.

Støtte i hjemmet for unge og voksne med særlige behov

🗨️  Samtaleforløb før og efter samvær

Vores erfaring viser, at en god forberedelse og refleksion styrker kvaliteten af samværet.

Vi hjælper forældre med at skabe rammer og aktiviteter, der passer til barnets behov – og giver sparring efterfølgende om relation og rolle.

For familier med børn i alderen 0–15 år

📘  Kontaktpersonsordning

Vi tilbyder kontaktpersonforløb for børn og unge i alderen 12–23 år samt støtte til hele familien.

Forløbene tilrettelægges individuelt – vi starter ofte i hjemmet og arbejder os roligt ud i nye fællesskaber.

For børn, unge og familier jf. Barnets Lov